Kunstigt juletræ med PE-nåle og hængslede grene

Kunstigt juletræ: hvad afgør, om det ser ægte ud?

To kunstige juletræer kan have samme højde, samme pris og samme billede på kassen – og se helt forskellige ud, når de står i stuen. Forskellen ligger sjældent i det, der står med store bogstaver i annoncen. Den ligger i nålenes materiale, i hvor mange grenspidser træet har, i hvordan grenene er sat på stammen, og i om farven varierer eller er ensartet grøn hele vejen igennem.

Denne guide handler om kvaliteten og realismen: hvad du skal kigge efter, hvilke specifikationer der reelt betyder noget, og hvordan et kunstigt træ står i forhold til et ægte.

PE eller PVC: nålene er den vigtigste enkeltforskel

Nålene på kunstige juletræer laves typisk af to plasttyper, og forskellen er stor nok til at afgøre hele indtrykket.

PVC-nåle er skåret af tynd folie og sidder viklet om en tråd. De er lette, billige at fremstille og giver et fyldigt træ, men de er flade og glansfulde, og på tæt hold ligner de bånd snarere end nåle. PE-nåle er støbt i en form, ofte taget efter en rigtig grangren. De er runde i tværsnittet, har lidt struktur og fanger lyset som en naturlig nål gør.

De fleste kunstige juletræer i den bedre ende kombinerer de to: PE-nåle yderst, hvor øjet møder træet, og PVC inderst, hvor de skaber fylde og skjuler stammen. Det er en fornuftig løsning, og det er derfor, en varedeklaration ofte nævner begge dele. Vil du vide, hvor realistisk et træ er, er spørgsmålet altså ikke kun "har det PE-nåle", men "hvor stor en del af træet er PE".

Grenspidser og fyldighed: tallet, der siger mest

Antallet af grenspidser – ofte kaldt tips – er den specifikation, der bedst forudsiger, om træet virker fyldigt eller tyndt. To træer af samme højde kan ligge langt fra hinanden på dette punkt, og det ses med det samme: et træ med få spidser har huller, hvor man kigger direkte ind på stammen.

Fyldighed handler dog ikke kun om antal, men også om, hvor spidserne sidder. Et træ med grenene tættest yderst ser fuldt ud fra alle vinkler, mens masser af nåle inde ved stammen bruger materialet et sted, ingen ser.

Grenkonstruktion: hængslede grene eller grene, du selv sætter i

Der er grundlæggende to måder at bygge et kunstigt træ på. På den ene sidder grenene fast på stammesektionerne med hængsler og foldes bare ned, når træet rejses. På den anden skal hver enkelt gren sættes i et hul i stammen, ofte farvekodet efter længde.

Hængslede grene giver hurtigere opsætning og færre løsdele at holde styr på. Systemet med løse grene er til gengæld ofte lettere at pakke fladt sammen og kan give en meget præcis form, hvis man gider arbejdet. Vigtigst er, at hængsler og grenfæster er i metal og ikke i tyndt plast – det er dét led, der først giver op, når træet har været op og ned nogle år.

Farven på et kunstigt juletræ betyder mere, end man tror

Et ægte grantræ er ikke ensfarvet. Nålene er mørkere på oversiden end på undersiden, og der er nuanceforskel mellem nye og ældre skud. Kunstige juletræer, der forsøger at gengive det, har nåle i flere grønne toner, og nogle har lysere spidser, der efterligner nye skud.

Et træ i én flad, mørkegrøn farve ser typisk mest kunstigt ud i dagslys – og det er dagslyset, træet skal bestå prøven i, for om aftenen redder lyskæden det meste. Snedækkede træer, hvide træer og træer i utraditionelle farver er en selvstændig kategori, hvor realisme slet ikke er målet, og hvor du i stedet bør se på, om "sneen" drysser, når træet flyttes.

Detaljerne, der løfter realismen

Ud over nåle og farve er der en håndfuld ting, som adskiller de bedre kunstige juletræer:

• Stammen: er den beklædt eller synligt metalrør? En brun, struktureret stamme forsvinder i træet, et blankt rør gør ikke.
• Kogler og bær: kan give liv, men virker hurtigt påklistret, hvis de sidder for regelmæssigt.
• Grenens form: naturlige grene bøjer let opad mod spidsen. Helt lige, vandrette grene afslører træet.
• Toppen: en enkelt, tydelig topskud-gren ser rigtigere ud end en klippet, flad top.
• Formbarhed: kan de enkelte grenspidser bøjes hver for sig? Det er dét, der gør, at du kan rette hullerne ud efter opsætning.

Højde og diameter: mål stuen, ikke træet

Højden er lettest at forholde sig til, men den bliver ofte målt uden fod i produktdata, og fod og topstjerne skal have plads. Har du 2,4 meter til loftet, køber du ikke et træ på 2,4 meter.

Diameteren er den, folk glemmer. Et fyldigt træ på to meter kan sagtens måle over en meter i bredden nederst, og skal det stå i et hjørne eller mellem sofa og reol, er det bredden, der afgør, om det passer. Er pladsen trang, findes der slanke modeller – ofte beskrevet som smalle eller blyantsformede – som har samme højde, men markant mindre diameter. Der findes desuden halve træer, som er flade på bagsiden og kan stå op ad en væg.

Kunstigt juletræ med indbygget lys

Træer med formonteret lys sparer dig for at vikle en lyskæde ind mellem grenene hvert år, og lyset sidder typisk pænere fordelt, end man selv får det. Til gengæld binder du dig til den lysfarve og det udtryk, træet leveres med.

Er du interesseret i et træ med lys, så tjek, at lyskæden er CE-mærket, og at der følger vejledning med. Kig efter, om pærerne er af en type, der kan skiftes, eller om en defekt sektion betyder, at hele strengen er mørk. Se også på antallet af stiksamlinger mellem stammesektionerne – de er praktiske, men de er også dér, fejlene opstår. Uanset lyskilde bør lys og pynt håndteres fornuftigt: hold ledninger fri af skarpe kanter, og lad være med at kombinere det kunstige træ med levende lys i grenene.

Kunstigt eller ægte juletræ – hvad taler for hver løsning?

Det ægte træ har duften, uforudsigeligheden og traditionen med at hente det. Det har til gengæld også nåle på gulvet, en vandfod der skal fyldes, og en udtørring, der uundgåeligt sætter ind, jo længere træet står i en varm stue.

Det kunstige juletræ står ens fra første til sidste dag, drysser ikke, og kan sættes op, når det passer dig – også tidligt i december, hvor et ægte træ ville være tørt til jul. Til gengæld dufter det ikke, det skal have plads på loftet resten af året, og det bliver aldrig helt det samme som et træ, der har stået i en plantage. Mange lander et sted midt imellem: et kunstigt træ i stuen og en skål med gran eller et par grangrene til duften.

Nålefald, duft og allergi

Nålefaldet er den mest håndgribelige forskel. Et kunstigt træ taber i princippet ingen nåle, mens et ægte træ drysser – hvor meget afhænger af arten, af hvor frisk træet var, og af hvor tørt der er indendørs.

Duften nævnes ofte som det ægte træs største fortrin, og det er svært at argumentere imod. Omvendt er der husstande, hvor gran giver gener, eller hvor man simpelthen ikke ønsker at have et fældet træ i stuen. Er der tale om allergi eller anden overfølsomhed, er det et spørgsmål til lægen snarere end til en købsguide – et kunstigt træ løser ikke nødvendigvis alt, da støv fra loftet også kan give gener.

Kvalitetstegn og holdbarhed: sådan spotter du et træ, der holder

Et kunstigt juletræ skal gerne holde mange sæsoner, og holdbarheden afgøres af nogle få ting. Metal i hængsler og grenfæster frem for plast. En stamme, hvor sektionerne sidder solidt sammen uden slør. Nåle, der sidder fast, når du trækker let i dem, i stedet for at følge med fingrene. Og en fod, der står bredt nok til træets størrelse.

Går en enkelt gren i stykker, er det ærgerligt – men det er langt værre, hvis stammens låsemekanisme svigter, for den kan sjældent repareres.

Prisniveauer: hvad flytter sig, når du går op i pris?

De billigste kunstige juletræer er typisk rene PVC-træer med relativt få grenspidser og plastdele i konstruktionen. De ser fine ud på afstand og i skumringen, og for et træ, der skal stå i sommerhuset eller på kontoret et par uger, kan det være rigeligt.

I mellemklassen begynder du at få PE-nåle på de yderste grene, flere spidser og metalhængsler. I den dyre ende betaler du for en høj andel af støbte nåle, for farvevariation, for detaljer som strukturerede grene og for en konstruktion, der er bygget til at blive samlet og skilt mange gange. Springet i realisme mellem det billigste og mellemklassen er som regel større end springet fra mellemklassen og opefter.

Økonomien over år – regnestykket, der ikke handler om ét juletræ

Et kunstigt juletræ er en engangsudgift, et ægte træ en årlig. Præcis hvor mange juler der skal til, før det kunstige træ er tjent hjem, afhænger af, hvad du betaler for et ægte træ, og hvor længe det kunstige holder – og det er individuelt.

Pointen er, at et kunstigt træ skal vurderes som et køb, du skal leve med i mange år. Det ændrer, hvad der er værd at bruge penge på: fyldighed og en solid konstruktion betaler sig over tid, mens et billigt træ, der skal skiftes efter få sæsoner, sjældent er en besparelse.

Typiske fejlkøb, når man vælger kunstigt juletræ

• Man ser kun på højden. Diameteren afgør, om træet kan stå, hvor det skal.
• Man overser antallet af grenspidser. Det er her, forskellen mellem fyldigt og tyndt ligger.
• Man tror, "PE-nåle" betyder hele træet. Ofte gælder det kun de yderste grene.
• Man glemmer at måle til stjernen. Loftshøjden skal rumme både fod og top.
• Man køber for stort til opbevaringen. Kassen skal også kunne stå et sted resten af året.

Ofte stillede spørgsmål om kunstige juletræer

Hvor mange grenspidser skal et kunstigt juletræ have?

Der er ikke ét rigtigt tal, og det stiger naturligt med højden. Brug tallet til at sammenligne træer af samme størrelse – det er dér, det siger noget.

Kan et kunstigt træ stå i den fod, jeg allerede har?

Ofte følger der en fod med, som passer til stammen. En universalfod kan bruges, hvis den kan spænde om en kunstig stamme, som typisk er tyndere end en ægte.

Ser et kunstigt juletræ kunstigt ud, når man kommer tæt på?

Det afhænger næsten udelukkende af nålene. Støbte PE-nåle med farvevariation holder til nærkig langt bedre end flade PVC-nåle.

Kan grene rettes ud, hvis træet har været presset sammen?

Ja. På de fleste træer bøjes hver grenspids for sig, og et træ, der lige er pakket ud, skal som regel have den behandling for at se rigtigt ud.

Nu hvor julen står for døren, kan du også læse om julesweaters og julenattøj